

Hvad får du hos os?
Produktteamet er en afdeling af product managers, som arbejder strategisk med LRU’s digitale læremidler og sikrer tæt samspil
mellem udviklingsafdeling, redaktioner, design, salg og marketing.
mellem udviklingsafdeling, redaktioner, design, salg og marketing.

Vi kender vores brugere
Som product managers kender vi vores brugere og deres behov. Vi er til stede i undervisningen og oplever brugernes hverdag, så vi kan udvikle læremidler, der tilgodeser både lærere og elever bedst muligt.
Data understøtter vores valg
Vi er vilde med data og analyserer nidkært, hvordan brugerne benytter vores læremidler og retter til, når vi kan se, at noget ikke fungerer.
Samarbejde på tværs af faggrænser
Vi sikrer samarbejde og videndeling mellem alle interessenter, og vi samler redaktører, designere, udviklere, marketing- og salgsfolk for at få lagt produktstrategi, så vi hele tiden sikrer, at vores initiativer understøtter de overordnede forretningsmål, passer til brugerne og vores egne udgivelsesbehov.
Produktudvikling
Vi afprøver både helt nye forretningsideer og arbejder videre på eksisterende løsninger. Vi afprøver ny teknologi og konsoliderer vores platforme, så vi får mere ud af skala.
Mere om os
Vi søger hele tiden at blive bedre. Vi arbejder med OKR i vores forretningsstrategi og jagter passioneret, hvordan vores læremidler bedst understøtter det gode didaktiske indhold. Form, indhold og teknologi skal gå hånd i hånd, så vi gør en forskel for læring og uddannelse i Danmark.